Om Brian Lykke

Brian Lykke slog allerede i 2007 døren ind til danskernes comedyhjerter, da han medvirkede i den prisnominerede serie Trio van Gogh. Siden da har han ikke set sig tilbage og har deltaget i flere comedy- og underholdningsprogrammer, reklamer, film og radio. Brian Lykke var en af hovedkræfterne bag TV-successen ”Krysters Kartel” på DR2 som i 2010 vandt TV-Prisen for ‘Bedste Comedy-program’. Derudover har han medvirket i hele 5 sæsoner af TV2s populære sketchshow ”Live Fra Bremen”. Brian har leveret hav et af figurer, jongleret med både dialekter, stemmer og fysiske udtryk og fået hele Danmark til at grine. I 2021 viste han endnu en ny side af sit talent som den hårdtprøvede familiefar Ralf i TV-serien Guru på DR2. Lige nu er Brian aktuel i den prisvindende satire-podcast ‘Undskyld Vi Roder’, omhandlende den fiktive taleradio, r8Dio. Podcasten har omtrent 140.000 ugentlige lyttere og er blevet downloadet over 1.000.000 gange. Find den populære serie her og på Spotify.